Ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource

Industrien står over for en udfordring, der sjældent fylder i klimadebatten: tekstilaffald. I en ny udstilling i Industriens Hus viser Textilia, hvordan kasserede tekstiler og arbejdstøj kan blive en værdifuld del af cirkulær værdiskabelse – med gevinster for både klima, økonomi og ESG-profil.

Hvert år kasseres tonsvis af arbejdstøj og tekstiler i den danske industri. Tøj, der er slidt, for småt – eller bare ikke længere matcher en standard. Samtidig viser tal fra EU, at kun 1 % af tekstilaffaldet bliver genbrugt eller genanvendt, mens hele 87 % ender som affald, typisk gennem forbrænding eller deponering.*

Men hvad nu, hvis det ikke var affald? Hvad nu, hvis vi begyndte at se det som en ressource?

Til udstillingen viser Textilia, hvordan industrien kan tage reelt medansvar for den grønne omstilling – ikke med hensigtserklæringer, men med konkrete handlinger. Her bliver et kasseret lagen til en kokkeskjorte, en hospitalsdyne til en dynejakke og en t-shirt til et genanvendeligt håndstykke til håndaftørring. Tekstiler, som ellers ville være kasseret, får nyt liv – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet eller hygiejne.

Textilia samarbejder tæt med både kunder, leverandører og produktionspartnere for at fremme cirkulære løsninger. Og resultaterne taler for sig selv: Genanvendte tekstilprodukter reducerer i gennemsnit CO₂e-udledningen med 70,5 % sammenlignet med nyproduktion.**

Det handler om at bruge det, vi allerede har, længere og klogere. Det kræver, at vi tør se værdien i det, vi ellers ville kassere.

Velkendte tekstiler i nye klæder

Vi er omgivet af tekstiler hver dag. På arbejdet. På hospitalet. På restauranten. Som medarbejdere, patienter eller gæster lægger vi sjældent mærke til dem. Tekstilerne bevæger sig mellem brancher og funktioner, uden vi nødvendigvis ser det. Et lagen kan starte på en hospitalsstue og ende som kokkeskjorte i et industrikøkken. En t-shirt fra plejesektoren kan få nyt liv som håndaftørring i en restaurant.

Udstillingen trækker netop denne parallel – og inviterer os til at se det velkendte i et nyt lys. Til at forstå, hvordan tekstiler kan indgå i en cirkulær værdikæde og få fornyet værdi, i stedet for at ende som affald.

Industrien som drivkraft for forandring

I dag er det stadig billigere at producere nyt end at genanvende. Det kræver derfor en mental omlægning – at vi ser muligheder i det oversete og tør gentænke noget så hverdagsnært som arbejdstøj og hospitalslagner som værdifulde ressourcer.

Industrien spiller en nøglerolle i omstillingen til en mere bæredygtig fremtid. Ikke med løftede pegefingre, men med sund fornuft og fælles ansvar.

Oplev potentialet med egne øjne

Udstillingen er gratis, åben for alle – og ligger i hjertet af dansk erhvervsliv.

📍Industriens Hus, København – i foyeren 
🕘 4. august – 14. september 2025
🎟️ Gratis adgang 

* Kilde: EU-Parlamentet, marts 2024
** Kilde: Viegand Maagøe

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe
Privatlivspolitik
Textilia logo

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.