Den 24. september samledes eksperter, politikere og beslutningstagere i Proviantsalen på Christiansborg til en høring om genanvendelse af tekstiler. Arrangementet, som var et initiativ fra Textilia Group og folketingsmedlem Anne Paulin (S), blev faciliteret af journalist Tine Gøtzsche og havde et skarpt fokus på, hvordan den offentlige sektor og dens indkøbskraft kan bruges som løftestang til at skabe en reel cirkulær tekstiløkonomi. Målet var klart: Vi skal flytte tekstiler fra at være et bortskaffelsesproblem til at blive en strategisk ressource.
Klimaudfordringen og potentialet for cirkulær vækst
Tekstilindustrien er en stor klimasynder og står for over 10 % af den globale CO2-udledning i verden*. I Danmark brændes der årligt ca. 92.000 tons tekstilaffald**. Det er 263 tons om dagen – og 11 tons i timen. Kun 1 pct. af kasserede tekstiler genanvendes***.
Dette udgangspunkt dannede rammen for Skatte- og Vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der satte fokus på vigtigheden af at skabe reel vækst i den grønne omstilling af tekstilbranchen. Hans deltagelse understregede, at den cirkulære omstilling ikke kun er en miljømæssig nødvendighed, men også en mulighed for at skabe økonomisk udvikling og nye forretningsmuligheder inden for tekstilområdet. I forlængelse af denne vækststrategi præsenterede Anders Thorgaard visionen om ‘Tekstilaffald 2.0’. Her blev fiber-til-fiber genanvendelse løftet frem som det centrale værktøj til at erstatte jomfruelige materialer og skabe en reel cirkulær økonomi. Thorgaard gjorde det dog klart, at den teknologiske formåen kræver en tilsvarende politisk og samfundsmæssig omstilling for at kunne skalere.
Men for at denne vækst kan lykkes, må vi ændre vores syn på materialerne. Louise Brix, regulatorisk chef i brancheforeningen Cirkulær, påpegede, at tekstilaffaldet hober sig op, og at markedet ikke kan løse udfordringen alene. Hun understregede behovet for et producentansvar, der ikke blot fokuserer på logistik, men som belønner holdbarhed, reparerbarhed og cirkulært design.
Strategiske indkøb: Fra materialekrav til funktionelle løsninger
For at transformere affald til ressourcer i praksis, skal vi ændre måden, vi køber ind på. Jesper Langkjær, Chef for Udbud og Indkøb i Fællesindkøb Midt, satte fokus på den juridiske ramme for offentlige indkøb. Han belyste, hvordan ‘funktionelle krav’ er vejen frem; ved at flytte fokus fra præcise materialekrav til krav om funktion og resultat, kan det offentlige stimulere markedet for innovative, cirkulære løsninger. Det er her, det fundamentale skift sker: Når vi holder op med at købe specifikke “varer” og i stedet efterspørger “funktioner”, giver vi plads til, at genanvendte fibre kan vinde indpas som en reel ressource.
Fra teori til praksis: Eksempler fra Kolding og Aalborg
At cirkularitet ikke blot er en teori, men faktisk kan fungere i praksis, blev tydeligt gennem eksemplerne fra det offentlige Danmark. Betina Trip Vedelgart fra Kolding Kommune beskrev, hvordan man gennem brugerinddragelse og workshops kan overvinde de menneskelige barrierer og fjerne medarbejdernes frygt for genbrugstøj, så der skabes accept for grønnere løsninger i hverdagen
Ligeledes præsenterede Susanne Grønning Sørensen, afdelingschef og programleder for “Et grønnere hospital” ved Aalborg Universitetshospital, en konkret succes som led i hospitalets ambitiøse mål om at reducere det samlede CO2-aftryk med 40 %. Et centralt eksempel herpå er implementeringen af nye hospitalsbukser, hvor 30 % af fibrene stammer fra Textilias egne beholdninger af udtjente tekstiler. Dette er det ultimative bevis på, at når vi holder op med at se tekstilerne som udtjente, kan vi skabe et lukket kredsløb, hvor materialet bevarer sin værdi og bliver til en ny ressource i stedet for at ende i forbrændingen.
Behovet for politisk mod og fælles spilleregler
For at skalere disse løsninger kræves der politisk handling. Kerli Kant Hvass fra European Recycling Platform understregede behovet for EU-harmonisering, da nationale regler ofte kolliderer med globale værdikæder.
Høringen sluttede med en nødvendig refleksion over vores rolle som foregangsland. Anne Paulin udfordrede den såkaldte “foregangsmyte” og påpegede, at vi ikke kan nøjes med at være grønne i det nationale regnskab, mens vores globale forbrugsaftryk fortsat belaster verden. Hun opfordrede til at bruge offentlige udbud aktivt til at fremme cirkulære løsninger og foreslog konkrete tiltag som fradrag for reparationer og et stop for eksport af tekstilaffald til lande uden håndteringskapacitet.
Budskabet var entydigt: Vejen til at blive et reelt foregangsland går gennem et systemisk skift i mindset. Vi bliver først førende, når vi holder op med blot at administrere tekstilaffald og i stedet begynder at forvalte tekstile ressourcer.
*Kilde: FN, ActNow for Zero-Waste Fashion, 2019.
**Kilde: Beregnet ud fra EU-tal for 2022 fra Det Europæiske Miljøagentur, Consumption of clothing, footwear, other textiles in the EU reaches new record high, 2025
***Kilde: Europa-Parlamentet, Tekstilproduktionens og -affaldets indvirkning på miljøet, 2025
