Textilia er udvalgt til Børsen Bæredygtig

Vi er stolte over at dele, at Textilia er udvalgt som case i Børsen Bæredygtig

Børsen anerkender Textilias nye metervare blandt dette års udvalgte bæredygtighedscases, der skal inspirere erhvervslivet og sætte fokus på, hvordan cirkulære tekstilløsninger kan blive en reel del af tekstilindustrien.

I en branche præget af store mængder tekstilaffald og begrænset genanvendelse arbejder vi målrettet på at holde materialer i et lukket kredsløb. Metervaren indeholder 30 % genanvendte tekstilfibre fra post-consumer tekstiler og er udviklet gennem en fiber-til-fiber-proces, hvor brugte tekstiler bliver oparbejdet til nye fibre, spundet til garn og vævet eller strikket til nyt stof.

For os handler projektet først og fremmest om at tage ansvar for de materialer, vi allerede har sat i omløb – og om at vise, at tekstiler ikke behøver ende som affald, når de har udtjent deres første livscyklus.

Børsen fremhæver samtidig de barrierer, der stadig eksisterer i branchen: teknologiske begrænsninger, komplekse materialesammensætninger og behovet for større efterspørgsel efter genanvendte materialer. Skal cirkulære løsninger lykkes i stor skala, kræver det både innovation, investeringer og tættere samarbejde på tværs af værdikæden.

Hos Textilia er ambitionen klar:
Vi arbejder mod at genanvende 100 % af vores kasserede tekstiler, og på sigt sikre, at genanvendte fibre indgår i alle vores tekstiler.

Læs hele artiklen hos Børsen

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe