Tjener med vilde ambitioner og hjertet i faget

Når finalen i Årets Tjener 2026 løber af stablen, står tjener Oskar Mathiassen klar. Ikke bare for at konkurrere, men for at repræsentere et fag, han elsker, og som han brænder for at udvikle. Textilia er stolt sponsor af Årets Kok og Årets Tjener, og her er Oskar et levende bevis på det meningsfulde engagement.

Fra guitar til gæsteoplevelser

Oskar Mathiassen bor i Aarhus og arbejder til dagligt hos Atelier 33 og Bouchon Aarhus. Det meste af sit liv har han brugt sin tid på alt andet end tjenerfaget. Musik. Guitarstudier. Timer, dage og år med fordybelse. Så kom Covid-19. Og en tilfældighed førte ham ind i restaurationsbranchen. Her opstod en anden slags musik: en rytme mellem køkken og gulv og en klang af service, timing og menneskeforståelse.

“Jeg er i den fantastiske situation, at mit arbejde er min hobby. Jeg har aldrig glædet mig så meget til en arbejdsdag, som jeg gør i dette fag,” fortæller Oskar, som startede i tjenerlære hos Fru Larsen i 2021.

I 2022 vandt han titlerne ”Årets Bedste Tjenerelev” og ”Nordens Bedste Tjenerelev”. I 2023 vandt han ”Young Chef” – en kombineret kokke- og tjenerkonkurrence. I 2024 vandt han DM i Skills og blev udlært.

Og i år er han finalist i Årets Tjener 2026.

 

Fra servietfoldning til forståelse for sauce, vin og gæstepsykologi

At stille op i Årets Tjener er mere end priser og prestige. Det kræver et usædvanligt bredt kompetencefelt: “Alt fra modtagelse af gæsten og gastronomisk faglighed til saucer og viden om vin. Det hele skal indgå.”

Og detaljerne?

Mange vil næppe tro på, hvor ofte jeg sidder og folder servietter, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er meget, meget nørdet – og kreativt.

Oskar Mathiassen

Atelier 33 og Bouchon Aarhus

Oskar er i konstant kontakt med gæsten. Når han dekanterer vin, skærer kød ved bordet eller præsenterer samspillet mellem ret og vin, skal han gøre processen interessant: “At dekantere vin er i sig selv ikke interessant for gæsten – medmindre du gør det interessant.”

 

Godt værtskab er at kende gæsternes behov, før de selv kender dem”

Gæsteoplevelsen er altafgørende i tjenerfaget. Og for Oskar er værtskab ikke en disciplin – det er selve kernen.

Når snakken falder på gæsten, taler Oskar med samme passion, som haveentusiasten taler om engelske roser og stauder: “Gæstepsykologi er for mig det mest spændende og komplicerede. Hvordan håndterer du forskellige mennesker? Hvordan tilpasser du dig den enkelte gæst for at sætte gæsten i højsædet?”

Det handler især om at kaste sig nysgerrigt og frygtløst ud i mødet med nye mennesker. Og om de afgørende øjeblikke: “De første 10 sekunder og de sidste 5 minutter med gæsten er de vigtigste. Nogle gange ankommer gæsten fraværende og fortravlet. Kan vi omfavne og sende gæsten glad ud ad døren, er vi lykkedes.”

 

Flere unge til restaurationsbranchen

Oskar Mathiassen er 110 % dedikeret til tjenerfaget. Han vil fortsætte som tjener, vært og sommelier. Skabe oplevelser. Udnytte alt, han lærer – og give det videre.

Det unge tjenertalent håber, at Danmark fortsat er frontløber i branchen om 10–20 år. At langt flere unge vælger faget. Og at bæredygtighed og sunde arbejdspladser er en selvfølge. Drømmen er ikke nødvendigvis flere titler – målet er større.

“For mig handler det primært om vores fag. Vi mangler virkelig mange tjenere og elever, og jeg vil så gerne inspirere andre og sætte fokus på vores uddannelse og fag.”

Om lidt står Oskar Mathiassen i finalen i Årets Tjener 2026. Ikke kun for sig selv. Men for tjenerfaget og branchen.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe
Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.