Sentralvaskeriet for Østlandet og Lillrent bliver en del af Textilia

Textilia logo

Det er en fornøjelse at kunne meddele, at Textilia Group per 25. september 2025 har opkøbt Lillrent AS og Sentralvaskeriet for Østlandet AS (SFØ). Opkøbene er en naturlig udvikling på det norske marked, som allerede startede tidligere på året med opkøbet af Storvask AS.

Fremover vil de værdier og den forretningspraksis, som har gjort SFØ, Lillrent og Storvask til betroede partnere inden for vask og udlejning af tekstiler, forblive kernen i virksomheden i Norge. Som en del af Textilia‑koncernen får vaskerierne adgang til stærke kompetencer med dokumenterede resultater inden for cirkularitet, levetidsforlængelse af tekstiler, genanvendelse og ESG‑forbedringer, der fremmer bæredygtighed. Et stærkt engagement i at skabe værdi for vores kunder vil derfor fortsætte, og kunder og samarbejdspartnere kan trygt forvente den samme høje standard for service og kvalitet, som de er vant til.

Nuværende ledelse fortsætter

Et centralt element i etableringen af Textilia i Norge er, at den nuværende driftsledelse i de opkøbte selskaber fortsætter i deres roller efter overtagelsen.

Lillrent AS blev grundlagt i juni 2006 og de tidligere ejere har bestået af Øystein Sørmo, Bård Atle Holtlien og Arnt Vidar Antonsen. Øystein Sørmo var aktiv ejer indtil september 2010, mens Arnt Vidar Antonsen var med indtil maj 2013, hvorefter de gik videre til andre opgaver uden for vaskeriet. Bård Atle Holtlien har været tilknyttet Lillrent AS siden opstarten og har arbejdet ved vaskeriet under andre ejere helt tilbage til 1986. Siden 2010 har han været daglig leder og sammen med sin kone Aina (som tiltrådte i 2010) udgjort den administrative ledelse i virksomheden. Begge fortsætter i deres respektive roller efter overtagelsen sammen med øvrige afdelingsledere. Alle udtrykker stor tilfredshed med den indgåede aftale med Textilia Group.

SFØ har de sidste 23 år været ejet af søskendeparret Otto Christian og Wenche Bøhme. Deres far, Otto Christian Bøhme sr., gik ind i vaskeribranchen med etableringen af Oslo Skibsvask AS i 1948. Gennem flere opkøb og fusioner blev dette til SFØ, som i dag er en af de største aktører inden for vask og udlejning af tekstiler til sygehuse, kommuner og turisme i det centrale Østlandsområde. Det markerer afslutningen på et 77‑årigt vaskeri‑engagement for Bøhme‑familien. Tidligere bestyrelsesformand og administrerende direktør Kristian Gaasrud i SFØ vil deltage i den videre drift i en periode som pladschef for at sikre, at overgangen foregår på den bedst mulige måde.

Den nuværende ledelse og de ansatte har været essentielle for selskabernes vækst og resultater, og vi er glade for at kunne fortsætte samarbejdet for at drive innovation og skabe mer‑værdi for vores kunder’, siger Anders Eikemo Thorgaard, ejer af Textilia.

Vi glæder os og byder Lillrent og SFØ velkommen i Textilia og ser frem til et godt samarbejde fremover, og opbygge en organisation i Norge med fokus på vores kunder’, siger Lars Gåsø, administrerende direktør i Textilia Group Norge AS.

Om Textilia i Norge

Texilia Group Norge AS lejer tekstiler ud til hotel‑ og restaurationsbranchen, sundhedssektoren og fødevareindustrien, og tilbyder desuden tjenester inden for hygiejne, måtter og klude. I dag beskæftiger de tre selskaber 235 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning i Norge på 277 mnok.

Billede fra Lillrent fra venstre mod højre: Lars Gåsø, Anders EikemoThorgaard, Bård Holtlien, Aina Holtlien og Jon Einar Oldernes.

Billede fra SFØ fra venstre mod højre: Jon Einar Oldernes, Kristian Gaasrud, Anders EikemoThorgaard og Lars Gåsø.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe
Privatlivspolitik
Textilia logo

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.