At levere på verdens højeste gastronomiske niveau kræver præcision i hver detalje – derfor støtter Textilia Bocuse d’Or Team Danmark

Når Danmark stiller op til verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence, Bocuse d’Or, er hver bevægelse, råvare og detalje planlagt til perfektion. Og netop i et univers, hvor millimeter og sekunder kan afgøre udfaldet, må intet overlades til tilfældigheder – heller ikke det, der foregår bag kulissen.

Det handler om mad — den ypperste af slagsen. Og det handler om forberedelse, samarbejde og rammerne omkring den mest perfekte præstation og talentfulde tallerken.

For Bocuse d’Or-kandidat Christian Wellendorf fra Babette i København, er deltagelsen i Bocuse d’Or er kulminationen på lang tids træning, dedikation og et kompromisløst fokus på kvalitet. Det er gastronomiens Formel 1, og alt omkring de talentfulde kokke skal matche det høje niveau.

“Bocuse d’Or er for mig det ypperste, man kan gøre inden for kokkekunsten. Jeg har et godt bagland, en virkelig god commis i Gustav Spurré, et godt hold omkring mig, gode sponsorer. Der er rigtigt mange parametre, der gør, at jeg synes tiden er inde til at gøre det” udtaler Christian Wellendorf, som, sammen med teamet, løb med sejren ved den danske udvælgelses-konkurrence til Bocuse d’Or tilbage i maj 2025.

Fra træningskøkken til EM og verdensfinalen — Textilia er med hele vejen

Som sponsor for det danske Bocuse d’Or-team spiller Textilia en central, men ofte usynlig rolle med levering af alt fra kokkejakker og forklæder til duge og linned i træningskøkkenet og knivskarpe uniformer, både til EM i Marseille i 2026 og til verdensfinalen, Grand Final, i januar 2027.

At kunne præstere på dette tårnhøje niveau kræver talent, træning, ro, struktur og de perfekte rammer. Om deltagelse og præstation i dysten blandt verdens gastronomiske elite understreger commis, Gustav Spurré, vigtigheden i den minutiøse træning i hver en detalje: ”Du skal have det på rygraden. Træningen er 1:1 i forhold til, hvad vi skal lave i Frankrig og hvad vi har lavet herhjemme i Danmark, og vi træner så nøjagtigt, som vi overhovedet kan.”

Et partnerskab bygget på præcision og passion

Samarbejdet mellem Christian Wellendorf og commis Gustav Spurré er essensen af teamånd og tillid og en afgørende del af den foreløbige præstation og vejen til deltagelse i Bocuse d’or i Frankrig. “Gustav og jeg har kendt hinanden i halvandet års tid nu. Vi har begge to en drøm om at dygtiggøre os og gerne gøre det igennem Bocuse d’Or. Gustav har et kæmpe drive og er meget selvstændig. At have Gustav, som min commis og højre hånd er alfa og omega. Det er meget værdifuldt”.

Den samme fælles forståelse præger samarbejdet med Textilia: et partnerskab, hvor tillid, kvalitet og støtte er afgørende. For når alt spiller bag kulissen, kan det mærkes af teamet og ses på scenen: ”For mig, handler det om, at jeg gerne vil præstere – både for mig selv og Danmark – inden for det felt, jeg er god til — nemlig at lave mad. Udstyr, linned, vores kokkejakker — alt det, der er brug for i at få dagligdagen til at fungere, er sindssygt vigtigt. Faktisk essentielt, vil jeg sige” fortæller Christian Wellendorf og fortsætter: “At vi har en god samarbejdspartner i Textilia, er jo rigtigt vigtigt for os”.

Mestring af detaljerne er vejen til sejr

Bocuse d’Or handler om at mestre detaljerne – i alt fra sammensætningen af den perfekte menu, om samarbejdet og træningen i køkkenet og i rammerne omkring det. Og når alt omkring holdet fungerer, kan Bocuse d’Or Team Danmark levere det, de er bedst til: gastronomi i absolut verdensklasse.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe
Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.