Kasseret tøj og linned bliver sjældent til nye tekstiler. Nu har Textilia udviklet en ny metervare med 30 % fibre fra eget tekstilaffald. Men flere bump på vejen bremser en udbredelse i større skala.
Når du smider en pose udtjente T-shirts og jeans i tekstilcontaineren, bliver tøjet sandsynligvis brændt.
Af de mange tusind tekstiler, der hver år kasseres i Danmark, bliver en forsvindende lille det til nye tekstilprodukter. Men vi både kan og bør genanvende mere.
“I Textilia arbejder vi cirkulært med at genanvende vores tekstiler. Først forlænger vi produkternes levetid ved at reparere, vedligeholde og optimere vores vaskeprocesser – og så omsyr og upcycler vi kasserede tekstiler til nye produkter”
Ida Stokkebye Rueskov
Koncern ESG-chef
Hver dag frasorterer vores vaskerier cirka et ton slidte og udtjente tekstiler, som derefter indgår i et lukket kredsløb af genbrug og genanvendelse. Fx omdannes lagner til kokkeskjorter, mens udtjente T-shirts bearbejdes, så de kan erstatte engangspapir til håndaftørring. Meget slidte tekstiler nedbrydes til fibre, som bl.a. indgår i akustikplader.
Senest har Textilia udviklet en ny metervare med 30 % fibre fra eget tekstilaffald.
Det er et naturligt næste skridt i virksomhedens arbejde med at reducere tekstilaffald og brugen af jomfruelige materialer, fortæller Ida Stokkebye Rueskov.
Tekstilerne opkrattes mekanisk, hvorefter fibrene spindes til garner og væves til nye metervarer, så vi til sidst står med et tekstilprodukt, der kan bruges på ny. Det er et konkret eksempel på, hvordan tekstil kan forblive tekstil – frem for at ende som affald
Ida Stokkebye Rueskov
Teknisk muligt – men i lille skala
Metervarer som vores viser, at det rent teknisk er muligt at omdanne tekstilaffald til nye T-shirts, bukser, duge og lagner. Men der er flere bump på vejen, før det kan udbredes i stor skala, understreger koncernudviklingsdirektør Camilla Skjelborg Verge.
”Industritekstiler som vores er meget slidstærke, fordi vi udlejer dem, og de skal kunne holde til mange ture i vores industrimaskiner. Så selv om kvaliteten falder lidt, når fibrene genanvendes, får vi stadig en god kvalitet ud af det.”
Netop kvaliteten er afgørende, hvis tekstiler skal kunne anvendes igen og igen, forklarer hun og påpeger, at de sejlivede industritekstiler kun udgør få procent af det globale tekstilmarked.
“Langt den største del står modebranchen for, og meget fast fashion er blandingstekstiler – altså fx med fibre af både bomuld og polyester – i så ringe en kvalitet, at de ikke kan genanvendes, men kun egner sig til at blive brugt, smidt ud og sendt til forbrænding.”
Camilla Skjelborg Verge
koncernudviklingsdirektør
Når det ikke er normen i branchen at designe til genanvendelse, kan der være trange kår for de virksomheder, der arbejder med at genanvende, fortæller Camilla Skjelborg Verge.
Hun har set flere fabrikker, der opkratter tekstiler til fibre, gå konkurs pga. manglende skala i efterspørgslen på de genanvendte fibre.
Og det påvirker ifølge Camilla Skjelborg Verge det økonomiske incitament til at investere i genanvendelse og den nødvendige infrastruktur i hele kæden fra produktion og brug af tekstiler til indsamling, vask, reparation og genanvendelse.
Så ja – der skal en omstilling af tankegangen i hele værdikæden til for at komme derhen, hvor tekstiler i stor skala bliver genanvendt til nye tekstiler
Camilla Skjelborg Verge
Forandring på vej, men det går langsomt
Trods stigende fokus på bæredygtighed købes der globalt mere tøj end nogensinde, og med forbrugernes appetit på nye kollektioner tvivler Ida Stokkebye Rueskov på, at modebranchen frivilligt vil ændre kurs.
Hun glæder sig over, at EU og Danmark har vedtaget politiske handlingsplaner for tekstiler, som skal reducere produktion og forbrug og øge cirkularitet i industrien. Også de kommunale indsatser for at indsamle og sortere kasserede tekstiler ser hun som et skridt i den rigtige retning.
”Men når de kommunale affaldsstationer langt fra har de nødvendige genanvendelsesfaciliteter eller etablerede samarbejder med henblik på samme – og når meget tekstilaffald samtidig er i for dårlig stand eller kvalitet til reelt at kunne genanvendes, så har man taget lidt omvendt fat på problemet.”
Hun peger mod Holland for ét eksempel på, hvordan man kan skabe incitamenter til at producere tekstiler med genanvendt materiale. Her har man indført en afgift målrettet tekstilimportører, der bringer jomfruelige materialer på markedet – og indtægterne fra afgiften går til at udvikle bedre faciliteter og metoder til genanvendelse af tekstiler.
Et krav om genanvendte materialer i offentlige udbud er også på ønskelisten, da det kan understøtte en øget efterspørgsel.
“Der er brug for handling i form af strukturelle ændringer i tekstilværdikæden – hensigtserklæringer fra politikere og ikke mindst tekstilindustrien selv er der nok af i dag,” siger Ida Stokkebye Rueskov.
Det er simpelthen nødvendigt med mere konkret lovgivning målrettet produktion og efterspørgsel af genanvendte tekstilfibre, hvis vi skal sætte fart i udviklingen og få genanvendelsen op i mærkbar skala
Ida Stokkebye Rueskov
Skrevet af: Rikke Ravn Faber
Textilia udvikler ny metervare med fibre fra eget tekstilkredsløb – BVT – DI
