Affaldshierarkiet for tekstiler: Sådan giver vi tøjet et nyt liv

Hvert år kasseres store mængder arbejdstøj og tekstiler i den danske industri. Noget er slidt. Andet passer ikke længere. Eller matcher ikke den aktuelle standard. I langt de fleste tilfælde ender det som affald – til trods for, at det kunne have haft mange liv endnu.

Affaldshierarkiet for tekstiler giver os en konkret ramme for at handle ansvarligt og skabe positiv forandring på tværs af værdikæden. Det er en prioriteret tilgang, der hjælper os med at minimere klimabelastningen og få mest muligt ud af tekstilernes værdi – både miljømæssigt og forretningsmæssigt.

I praksis betyder det, at vi først forsøger at forlænge levetiden. Dernæst at genbruge. Og hvis det ikke er muligt, så genanvende – enten gennem omsyning eller opkratning. Forbrænding er sidste udvej.

1. Levetidsforlængelse: Brug det længere, og smid mindre ud

Det mest bæredygtige valg er at forlænge tekstilernes levetid. Hos Textilia arbejder vi målrettet med vedligehold, reparation og optimerede vaskeprocesser, så tekstilerne holder bedre, og affaldsmængden bliver mindre.

Smalle sortimenter giver fleksibilitet
Hjørring, Skive og Vejle Kommune har valgt ensartede beklædningsløsninger på tværs af faggrupper. Det forlænger brugstiden og reducerer behovet for nyanskaffelser.

2. Genbrug: Når noget kan bruges igen, som det er

Hvis ét stykke tøj ikke længere passer til én kunde, men stadig er i god stand, hvorfor så ikke lade det leve videre et andet sted?

15.000 stykker tøj fik nyt liv
Silkeborg Kommune har overtaget arbejdstøj fra en anden kommune og allokeret det til deres elever og vikarer. Flere kommuner har samtidig valgt at begrænse brugen af logoer, hvilket gør det lettere at genbruge tekstiler på tværs.

3. Genanvendelse ved omsyning: Når det brugte får nyt liv

Når tekstiler ikke længere kan bruges i deres oprindelige form, kan de ofte omsyes til noget helt andet – uden at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet eller hygiejne. Omsyning reducerer i gennemsnit CO₂e-udledningen med 70,5 % sammenlignet med nyproduktion.*

Fra hospitalslagen til kokkeskjorte
I samarbejde med ISS har Textilia omsyet kasserede lagner og duge til 10.000 nye kokkeskjorter til deres kokke- og køkkenpersonale.

4. Genanvendelse ved opkratning – når tekstilet bliver til nye råmaterialer

Hvis genbrug og omsyning ikke længere er muligt, er opkratning næste skridt. Her nedbrydes tekstilerne til fibre, der kan indgå i nye produkter.

Fra kasseret tekstil til akustikplade
Textilia samarbejder med virksomheder som Haack, hvor opkrattede fibre indgår i blandt andet akustikplader. Det kræver energi – men er stadig markant mere bæredygtigt end at producere nyt fra bunden.

5. Forbrænding og deponering – sidste udvej

Når ingen af de øvrige løsninger er mulige, ender tekstilerne til forbrænding eller i værste fald deponi. Det er det nederste trin i affaldshierarkiet og det, vi arbejder målrettet for at undgå.

Selvom det stadig er billigere at producere nyt, giver det langt bedre mening, både miljømæssigt og forretningsmæssigt, at få mest muligt ud af de materialer, vi allerede har.
Hos Textilia tænkes genanvendelse ind allerede i indkøbsfasen. Vi vælger materialer, der er lettere at sortere, og prioriterer kompositioner, som egner sig til både genbrug og genanvendelse. Vi minimerer brugen af knapper, lynlåse og logoer, der kan stå i vejen for et nyt liv. Og vi vurderer tekstilernes kvalitet og ydeevne – ikke kun ved første brug, men også i det andet og tredje liv.

Det er den form for cirkulær tænkning, der gør affaldshierarkiet anvendeligt i praksis. Ikke bare på papiret, men som en konkret rettesnor for hele værdikæden.

For det, vi står med i hænderne, er ikke bare udtjente tekstiler. Det er en ressource med potentiale – klar til at blive brugt igen og igen.

*CO₂e-beregninger ifølge Viegand Maagøe, 2025. Textilia upcy sammenlignet med nyt produkt.